fredag den 21. oktober 2016

Trofast eller troløs

I den seneste tid synes jeg selv, at jeg har været ganske trofast overfor ganske få projekter - andre vil måske mene, at jeg alligevel er noget troløs, fordi jeg ikke kun har et enkelt projekt igang. Imidlertid skal der være et projekt til togturen, et projekt til en god film eller en nyhedsudsendelse og et projekt til hjemlig hygge med lydbogen i ørerne. Det giver jo mindst tre projekter. Tit og ofte har jeg gang i mange flere, som jeg så skifter imellem, men på det seneste har jeg holdt mig til disse tre med den konsekvens, at projekterne udvikler sig ganske hurtig i retning af at blive færdige.


I dag har jeg broderet det sidste sting på december måneds motiv - et egern. Så mangler jeg at gøre kanten færdig og at brodere navnene på månederne fra august til december - mon ikke projektet bliver færdig i løbet af den næste uges togture....


To dage med efterårsferie i forlængelse af sidste weekend kombineret med et par gode film gjorde en del ved mit strikkeprojekt. Jeg er nu begyndt på raglanindtagningerne...


Lydbøger har jeg derimod ikke lyttet så meget til herhjemme, men det går nu alligevel fremad med mit projekt brillepudseklud i fransk syning....

Sidst - men ikke mindst - har jeg fået monteret min lille pung færdig....






Jeg har monteret pungen med for i blåt bomuld. De to udvendige stykker stof er syet sammen ret mod ret. Det samme er foret. Herefter har jeg syet det udvendige stykke stof sammen med foret - ret mod ret - med et stykke på nogle cm, der ikke er syet sammen. Hullet, der herved opstår, er nødvendigt for at kunne vende forsiden ud. Herefter har jeg presset stoffet, og til sidst er stoffet limet på håndtaget med tekstillim.  

God fredag aften
Kirsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }