mandag den 24. februar 2014

Sikken en weekend

Det har været en helt fantastisk strikke- og broderiweekend…...

Weekenden begyndte jo allerede fredag aften godt  på DK4 med en udsendelse om Bente Geil - i ægte DK4 stil var udsendelsen informativ og langsomt fremadskridende, så alle kunne være med.

Lørdag fortsatte med en tur til JP-Rammer i Thorsø for at hente nogle broderede billeder, som jeg har fået rammet ind. Fotos kommer på denne side en anden dag. Lørdagen fortsatte med oprydning på mit sy- og strikkeværelse. Det hele er endt med, at jeg med hjælp fra app´en Evernote har lavet en status over mit lager af garn. Det er for mig langt nemmere, hvis jeg nu skulle komme til at stå i en garnforretning og mene, at jeg mangler garn ;-) eller ikke kan huske, hvilke garner jeg har på lager ;-).

Søndag gik turen til Aarhus til Store Strikkesøndag på Kvindemuseet. En helt igennem dejlig søndag. Her har jeg ikke taget billeder - men ladet alle deltagere og alle Anette Danielsens nye modeller være i fred for min fotografering. Der er dog helt sikkert noget at glæde sig til, når Anette udgiver bogen med strik inspireret af Grønland til efteråret.

Der er også blivet strikket lidt i weekenden, blandt andet en prøve på papirgarn strikket sammen med silke:


Det tror jeg bliver godt.

Herudover har jeg broderet lidt på nogle valmuer fra Fru Zippe og designet af Pelse Asboe:



Lige nu kan jeg så sige på samme måde som de to politiske kommentatorer - Mogensen og Kristiansen - "Det bedste er, at næste uge blive endnu bedre". På søndag tager jeg nemlig en uge på Skals ……… for at brodere i en hel uge.

God uge


1 kommentar:

  1. Hvor er du heldig - tænk at være afsted i en hel uge :-) Du ser ud til at lave nogle spændende ting og udforsker mange af de "nye" garner, kan jeg se :-) Jeg gik desværre glip af programmet om Bente Geil, må undersøge om det bliver genudsendt :-)

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }