mandag den 21. december 2015

Statusopdatering

Jeg bliver hver eneste gang lige imponeret, når den blå overføringsfarve forsvinder fra broderiet, der ligger i eddike. Jeg har endnu engang broderet et dåbsbarns navn - et ganske langt navn - på en dåbskjole.


Jeg er begyndt på at lave nogle mellemlægsservietter. Inspirationen har jeg hentet i en kalender fra Haandarbejdets Fremme tegnet af Ellen Marie Rodil i 2000. Ellen Marie Rodil hentede dengang inspiration fra Thorvald Bindesbøll. Et hyggeligt projekt som jeg opbevarer i en ny æske, som jeg i sidste uge fandt hos Creas på St. Kongensgade i København. Æsken har A4 format og passer lige til min taske og min daglige togtur. 


Sidst - men ikke mindst - har jeg fået gang i mine nye strikkepinde fra Signature Needle Arts, som jeg har købt hos Familien Davidsen. De er forrygende god og bliver lige nu brugt til Helga Isagers model Lise fra Room 606.


God aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }