onsdag den 30. september 2015

Biblioteket


De ældste biblioteker var samlinger af lertavler, senere blev det samlinger af bøger og siden samlinger, der indeholdt bøger indtalt på bånd, så på CD og nu på eReolen.dk.

Jeg har flere biblioteker herhjemme. Et med skønlitteratur, et med faglitteratur og et med bøger om broderi, strik og andet håndarbejde. Faktisk mener jeg også, at jeg har et fjerde bibliotek - et bibliotek med strikkeprøver. For mig er samlingen af strikkeprøver en samling af viden - og det svarer vel til, hvad et bibliotek også er ? 



Hver strikkeprøve strikkes i glatstrikning med 30 masker og 30 pinde. Den vaskede, udspændte og tørrede prøve får sit eget manillamærke med oplysning om garnets navn, fabrikanten, garnets løbelængde, kvalitet og strikkefastheden - beregnet på 10 * 10 cm strikket med den pindestørrelse, som fabrikanten anbefaler. 


Nogle gange anbefaler fabrikanten f.eks. pind 3-4. Så udvider jeg strikkeprøven, så jeg strikker 30 pinde med pind nr. 3 og 30 pinde med pind nr. 4. 

Lyder det nørdet ? Jo, det gør det vel - men prøverne er mig til stor glæde - så pyt med, at det er nørdet. 

God aften
Kirsten

2 kommentarer:

  1. Det er lidt sjovt, at du ligefrem har et helt bibliotek af noget, som de fleste hader at udføre, nemlig strikkeprøver. Jeg kan sagtens se hvorfor det er en kæmpe fordel at have det, men ville aldrig få det lavet.

    SvarSlet
  2. Rigtig god idé. Meeennnn jeg får det nok ikke gjort så systematisk.

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }