lørdag den 25. juli 2015

Min egen model

strikket med inspiration fra Charlotte Tønderings Dis:



Modellen er strikket nedefra og op. Først strikkede jeg en ribkant med 2 ret og 2 vrang. Herefter er der strikket i glatstrikning. 


Kroppen og ærmerne er samlet på rundpind og strikket sammen i en raglan.


Jeg har brugt mange forskellige typer garn - de fleste fra mit lager:


Det gennemgående garn er ITO Wagami i farven Silver. Garnet er et papirgarn. (Ligger forrest på billedet) Jeg har i alt brugt to cones.

Striberne - listet op fra blusens bund og op efter - er strikket med:
ITO Shio, merinould, i farven String, (på billedet længst til højre)
Isager Alpaca 1 i farve 11,
ISO Tetsu, silke og stål, i farven Goat,
Isager Silk Mohair i farve 0, (er ikke med på billedet, da jeg fik brugt min rest op)
ITO Washi, papir og viscose, i farven String,
medløbertråd, merceriseret bomuldstråd i blå fra Isager - garnet er udgået
Blackhill Pacalina, hør og alpaca, i farve 27,
Kashmir Lux, geelong lambswool og cashmere, fra Familien Davidsen i farve 50 og
ITO Asa, silke, hør og bomuld, i farven Light Brown ( på billedets nederste venstre hjørne )

Lækker, let model som jeg er glad for allerede.

God lørdag
Kirsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }