onsdag den 25. juni 2014

Dagen i dag er


dagen, hvor min datter bliver student. Det skal og vil blive fejret på flere måder. Måske bliver sangen Gaudeamus igitur en del af fejringen. Det er i alt fald teksten på det broderi, som jeg har arbejdet på i løbet af foråret. Jeg har lavet en rød udgave til min datter. Broderiet er monteret som en pude med sort stof på den ene side og dybrødt stof på den anden side.


Jeg har også lavet en blå udgave til min nevø, Markus, der også bliver student i dag. Han får først sin gave i morgen. Jeg regner dog ikke med, at han følger med her på siden - så derfor et billede af den pude også.



Puderne er designet af Pelse Asboe for Fru Zippe. Jeg håber, at de vil blive brugt, ligesom de to unge mennesker har brugt den fødselsdagsløber, som jeg broderede til dem, da de fyldte 10 år. Da jeg har lavet i alt fire fødselsdagsløbere til min datter og mine tre nevøer og niecer, og da de to øvrige helt givet også bliver studenter en dag … ja, så er der grundlag for yderligere to puder …...

God dag til dig og dine
Kirsten

2 kommentarer:

  1. De ser rigtig fine ud. En meget sød gaveide

    SvarSlet
  2. Smuk gave. Smuk tanke. Langtidsholdbar glæde!

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }