lørdag den 8. marts 2014

Dagen i dag er "pakke-ud"- dag,

hvor det også er tid til at nyde de projekter, der blev færdige på Skals, og de projekter, der skal gøres færdige nu.


Her er min stadieprøve i venetiansk broderi lagt i passepartout. Prøven er ikke blevet vasket, da det ville ødelægge påtegningen. Det er netop ideen med en stadieprøve, at den skal vise de forskellige stadier i broderiteknikken, og derfor skal påtegningen her bevares. På et "rigtigt" arbejde skal påtegningen selvfølgelig fjernes.


På det færdige hjerte kan forskellen på venetiansk - med tungestingene (øverst) - og richelieu - med kastesting (nederst) ses tydeligt. Jeg skal også lige have fjernet de sidste ritråde på prøven ;-)



I løbet af fredag lavede jeg min prøve på bunde færdig - nu skal jeg have fundet frem til, hvad prøven måske kan bruges til. Jeg kan selv bedst lide den øverste prøve og prøven til venstre. Prøven til venstre var også den sværeste at sy. Den krævede, at jeg brugte knappenåle til at holde syningen på plads undervejs.

Jeg kom også godt i gang med mit projekt ud fra mine blindtegninger:


Jeg laver underrining med hør 50/3 og broderer tungesting med 3 tråde DMC mouline lin.

God forårslørdag.

Kirsten

3 kommentarer:

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }