lørdag den 20. januar 2018

Den blå time

Lige nu er lyset ved at skifte udenfor. Det er den blå time - en dejlig time på en lørdag eftermiddag.

Blå har altid været min favoritfarve. Det endte derfor med, at det sidste tal på min bankoplade blev broderet i en blå nuance - selvfølgelig.



Nu skal broderiet monteres til en lille pose, som kan bruges til spillekort, yatzyspillet eller.... Jeg planlægger at montere borderiet med det prikkede bomuldsstof. Ideen til posen stammer fra Motiv.

Jeg overvejer at strikke West Knits Exploration Station - i blå nuancer. Dette er indtil videre mit forsøg:


Jeg er ved at strikke i-cord kant på West Knits Vertices Unite. Her er der ikke så meget blåt - ikke desto mindre er det helt sikkert et sjal, som jeg bliver meget glad for. Sjalet har ovenikøbet været meget sjovt at strikke.


I denne uge har jeg lavet en strikkeprøve på et muligt nyt projekt.

Jeg har lavet en prøve i vævestrik til en sweater designet af Alice Caetano. Modellen hedder Diesis og er strikket i garn fra John Arbon Textiles Knit. Jeg har forsøgt med Filcolanas Pernilla, hvilket umiddelbart givet et godt resultat, hvor strikkefastheden passer.


I dag har jeg været på kursus i læderarbejde på Skals - højskolen for håndarbejde og design. Kurset var en fortsættelse af et kursus sidste lørdag. Det er for mig et helt nyt materiale at arbejde i. Selvom det er nyt, skal man jo ikke holde sig fra at starte store projekter op....

De fleste kender IKEAs blå indkøbsnet. De er på det seneste blev produceret i andre farver - men hvorfor ikke lave et i læder ? 


Jeg fik skåret alle dele ud og lavet huller med syl, så jeg er klar til at sy hanke på - alt sammen under kyndig og inspirerende vejledning fra Line Lerche

I morgen kan jeg se frem til en dag med brodøserne, hvor vi skal brodere på beklædning. Jeg har en nederdel, der har fået en plet, som jeg desværre ikke kan få væk. Den plet skal måske skjules med noget broderi. 

God lørdag aften
Kirsten


1 kommentar:

  1. Kirsten Striegler Kjeldsen20. januar 2018 kl. 18.55

    Tak for god og flot inspiration :-)
    Også god lørdag aften til dig.
    Bh
    Kirsten

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }