søndag den 26. februar 2017

Graphic

Jeg er i denne uge blevet færdig med Graphic. Modellen er designet af Sanne Fjalland. Jeg har valgt at strikke modellen i en lysere, mere forårsagtig udgave end Sanne Fjallands oprindelige farvevalg.


Modellen er blevet rigtig god og har allerede været i brug i mere end en dag - så den kan siges at være blevet en succes.

Jeg har strikket den i en mere kropsnær udgave, hvilket gør, at modellen mere får karakter af at være en bluse istedet for en sweater.

Halsen er strikket med en omgang vrangmasker efterfulgt af en rullekant. Istedet for at lukke masker af i halskanten har jeg strikket vendestrik.


Raglanindtagningen ved skulderen:


Det stramme grafiske mønster har været sjovt at strikke og kan sagtens gentages en anden gang.


Nu har jeg kastet mig over en af Annette Danielsens modeller - Sort Is - fra bogen, Grønland. Jeg strikker i Nikolaj Garn fra Hanne Thorsen, som jeg havde liggende på lager....


Kirsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }