lørdag den 30. juli 2016

Ferien er slut -

og nu er det "bare" weekend, inden hverdagen vender tilbage på mandag. Lige så meget som jeg har nydt at holde ferie i hele juli måned, lige så meget nyder jeg min hverdag, der nu vender tilbage.

Vi har fået hundehvalp og har bortset fra turen til Barcelona holdt ferie hjemme i haven - det har været dejligt. Mit sommerprojekt har været at færdigmontere nogle af de broderiarbejder, som jeg havde liggende. Det er lykkes meget godt.




Et broderi med inspiration fra Louise Lerche og hendes broderibog. Jeg overvejer dog stadig, om jeg vil komme til at bruge resultatet - men det har været rigtig sjovt at lave.


Stjernemosaik tegnet af Edith Hansen til Haandarbejdets Fremme er blevet færdig. Jeg tænker, at løberen bliver min nytårsløber....



Prøverne fra et kursus med Lis Ahrenkiel i fransk broderi er blevet monteret færdig med en spiralknudekant.



Mit første vævearbejde er blevet monteret færdig til fire små dækkeservietter, der kan bruges til kaffekop og desserttallerken eller til et vinglas og en ostetallerken. Servietterne har fået en hulsømskant.




Et syetui med plads til nåle og en saks er blevet færdig. Jeg vil have det med på mine daglige togture, hvor jeg så har alt det nødvendige med mig.


Jeg har lavet broderierne for flere år siden, herunder et som skal monteres som etui til et målebånd. Jeg har riet det sammen og mangler nu at sy en pæn kant.


En nålebog, der er syet til et kursus i venetiansk broderi, har jeg monteret med hvidt for.


Tilbage har jeg nu liggende to broderier med hvidt broderi på hørlærred - jeg overvejer stadig, hvad broderierne skal monteres til. Begge broderier er noget af det første, som jeg lavede, der ikke var korsstingsbroderi.

Nu vi jeg give mig i kast med at montere en hætte til min stempelkande - god lørdag - som jo iøvrigt er Verdens Broderidag.

Kirsten

4 kommentarer:

  1. Smukke smukke arbejder. Jeg ved ikke om du er interesseret i forslag til anvendelse?
    Det der ligger øverst kunne blive til et dåbshåndklæde, hvor du kunne brodere navne på dåbsbørnene, hvis du har eller får børnebørn der skal døbes.

    SvarSlet
  2. Det ser smukt ud med hulsøm på dine vævede servietter. Hvor mange tråde har du trukket ud til hulsømmen?

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }