lørdag den 23. januar 2016

Strik i blinde

er det ikke helt, men jeg har ikke set den færdige model - hverken i "levende live" eller på billede.  Jeg har alene fået beskrivelsen til de første 17 pinde, som du kan se resultatet af her: 



Projektet er sat i værk for at kontrollere en opskrift for Familien Davidsen. Hvis jeg har set en model, og jeg kommer i tvivl om, hvad der menes med en beskrivelse i en opskrift, kan jeg godt finde på at "digte" mig frem til, hvad jeg skal gøre. Det kan jeg ikke her, da jeg ikke ved, hvad resultatet skal være. Jeg kan så ikke "digte" mig frem, men må følge opskriften slavisk og får dermed kontrolleret, om den er korrekt.

Jeg strikker modellen i garn fra Familien Davidsen. En tynd tråd Lambswool og en tråd Hør Lux 2. Det tegner rigtig godt. Sidst - men ikke mindst strikker jeg også med pinde fra Familien Davidsen, nemlig Signature Needle Arts.


Jeg ser allerede frem til, hvad næste del af opskriften fører med sig. 

God lørdag. 



4 kommentarer:

  1. Interessant blanding i garn! Er det et mønster i handlen eller et du tester?Det ser fint ud i strukturen.
    Og hvad er din mening om Signature? Jeg kredser om dem..... Som katten om den varme grød!

    SvarSlet
  2. Jeg strikker og tester ....
    Jeg er glad for mine Signature pinde.
    Jeg har prøvet flere typer pinde med wirer. Jeg ender dog altid med at skrue pind og wire fra hinanden, medens jeg strikker. men det sker ikke med Signaturepindene :-)

    SvarSlet
  3. Tak. Skøn opgave at strikketeste! Jeg ville gerne se Signature needles. Kan se Davidsen kommer til Fiberfest. Håber de har pinde med så man kan se, måske prøve og så bestille... Det er trods alt en udskrivning.

    SvarSlet
  4. Det ser godt ud, jeg har jo strikket modellen i 2 tråde lammeuld og ved at opskriften fungerer. Nu må vi håber at Berit får den oversat, for det er noget af en opgave. Spændende at se den i lammeuld og hør.

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }