søndag den 5. juli 2015

Bagagerumsmarked

var søndagens udflugtsmål. Jeg har længe ledt efter nogle kilo lod. I dag lykkes det mig at finde hele tre af slagsen.


De to er ens. Vægten siger 2 P = 2 pund, og årstallet er 1893. De har fået en god gang rensning, inden de blev tørret i solen. Derefter fik de en gang våbenolie. Til sidst fik de filt limet på undersiden. Hvorfor nu sådan en omsorg for kilo lod ? Jo, de skal bruges, når jeg overfører broderimønstre.

Jeg bruger oftest en overføringsmetode, hvor jeg prikker mønstret over på kalkepapir. Når jeg skal lægge kalkepapiret på stoffet, er det vigtigt, at de to ikke forskubbes, medens jeg overfører farven - det er lige her i processen, at de tre lod kommer ind i billdet. De kan nemlig holde styr på stof og kalkepapir, medens jeg med min dunte påfører overføringsfarven.



Jeg har to typer overføringsfarver: en fast og en flydende, der består af oliefarve - ultramarinblå - fortyndet med lugtfri petroleum. Den blå farve kan sædvanligvis opløses i eddike. Den hvide kan derimod ikke opløses, så her er det med at være ekstra opmærksom.

Min dunte består af tæt uldfilt, som jeg har rullet hårdt sammen. Herefter har jeg vundet en stærk sytråd rundt om min rulle af uldfilt.

Man skal jo ikke gå ned på udstyr ..

Kirsten

1 kommentar:

  1. Så er der flere fornuftige ting at bruge gamle lodder til.. Jeg bruger dem også som vægte i mine kurve når jeg fletter.
    Spændende med overføringsfarven, jeg tror der skal prøves herhjemme med den blå. Kan ikke helt vente til jeg skal afsted på kursus igen..

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }