onsdag den 31. december 2014

Status

Så er det allerede den 31. december igen - som tiden går.

Jeg har også i år - som sidste år og forrige år lavet en lille status over det garn, jeg har forbrugt i løbet af året. Her er alle banderolerne - til dem skal så lægges garn på spole og andet garn uden banderole. Jeg har i år også gemt banderoler fra mit broderigarn, så det kunne ikke lade sig gøre at have alle banderoler med på et billede. Garnfabrikanterne må være glade for et sådant billede !


I går aftes tog jeg hul på årets sidste garnnøgler fra Lopi:



Min mand har i flere år udtrykt ønske om en trøje - ja, faktisk i 30 år. Det gjorde han endnu en gang opmærksom på i sin tale til mig på min 50 års fødselsdag den 19. december.

Der er derfor ikke nogen vej uden om - jeg må igang med herrestrik. Han ønsker sig en jakke/trøje med lynlås og med orange striber på ærmerne og en orange halskant. Han er jæger og den orange farve gør, at man kan ses af andre jægere på jagt. Derfor denne begyndelse til et ærme, strikket frem og tilbage og med en orange snoning. Garnet er Lettlopi strikket dobbelt og inspirationen er hentet i Islandsk Strik.



I mit projekt fra Kofteboken er jeg nået til at dele maskerne på ærmerne og krop. Det er et dejligt strikkeprojekt at have gang i.


Noget kunne tyde på, at strik med nordisk inspiration er det, der præger mig i øjeblikket. Jeg er her i julen blevet færdig med en model i Sandnes Garn. Trøjen er blevet rigtig god - efter lang tids liggende tørring ! Modellen er Polarstjerne fra Sandnes hæfte 39 strikket i Fritidsgarn.



Så er min skål til banderoler tom og parat til at gemme banderoler i 2015.


Med ønsket om et godt og lykkebringende nytår til dig og dine

Kirsten

1 kommentar:

  1. Det er en imponerende banderole-samling - og nogle meget fine projekter. Alt det bedste til dig og dine kære i 2015

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }