søndag den 27. april 2014

status på en søndag i sommersol

Monteringen er det halve arbejde, er der nogen, der siger. Det kan jeg kun være enig i. Jeg har været og er fortsat igang med at montere min frakke. Jeg syr allerførst en række kædesting på lynlåsene, der herefter med maskesting bliver syet fast på frakken.'


Det ser forså vidt ok ud, selv om det nok havde været mere hensigtsmæssigt med et "hul" i det hæklede arbejde, hvor der var gjort plads til lynlåsen. 

Forstykke og bagstykke er syet sammen med maskesting. 


Det er blevet vældig godt.

Halskanten har fået en i-cordkant. Det er også blevet vældig godt. 


Det siger sig selv, at denne montering er mere tidskrævende end den fastmaskekant, som er foreslået i opskriften. Så der går nok nogen tid, inden den færdige frakken kan fremvises. Det hele bliver selvfølgelig heller ikke bedre af, at jeg allerede har startet andre mere sommerlige projekter op….. 

Jeg har lovet min datter en "Arving". Den er nu så langt, at arbejdet skal deles i kropstykke og ærmer - men inden da skal hun lige passe den. Den skal gerne være klar til studenterkørslen i juni…...


Jeg har fundet mit sommerstrik til terassen:


Her er strikkeprøven, der sidenhen skal blive til en lille lomme. Garnet kan sidde på min garnfidus fra Geilsk, uden at garnnøglet løber ud i rosenbedet ;-). Modellen kræver faktisk heller ikke, at jeg har opskriften med mig, der skal kun strikkes……..

Endelig er jeg gået igang med et arbejde på pind nr. 6. Det er bedre end "Arvingen" på pind nr. 7 !!
Garnet er fra Sandnes og fundet hos Uldma. Garnet indeholder bomuld, hør og viscose. En dejlig blanding.  


Modellen er en lille jakke/cardigan (model 5 fra Sandnes hæfte 1311), der strikkes oppefra og ned. Inden jeg begyndte på ribkanten, strikkede jeg en enkelt pind i ret på arbejdets forside. Det gav en rigtig fin kant. Jeg har ændret i opskriften, så jeg henholdsvis strikker eller løfter første og sidste maske af. Den anden maske og den næstsidste maske strikkes ret på forsiden og løftes af med garnet foran arbejdet på bagsiden. Det bliver rigtig godt. Resten af kanten er strikket i almindelig retstrikning. 


Udtagningerne til raglan laver jeg ved at lave et omslag på bagsiden, som jeg strikker drejet ret henholdsvis løfter omslaget af, drejer det og strikker omslaget ret, alt efter om det er før eller efter midten af raglan, som iøvrigt dannes af en ret, en vrang og en ret. Det ser rigtig godt ud, selvom vrangmasken mellem de to ret faktisk helt forsvinder. Den skal nok vise sig, når arbejdet er færdigt. 


God søndag…….

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle lækre projekter du laver. Det er en flot montering du har på frakken, du er virkelig god til sådan nogle detaljer, som de fleste af os hader at bruge tid på. Jeg glæder mig til at se frakken, tror den bliver utrolig flot. Jeg er selv ved at lægge sidste hånd på en lang cardigan/frakke, som også er blevet monteret meget mere, end jeg normalt bryder mig om. Hav en god dag.

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar ….
    Kirsten

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }