lørdag den 20. juli 2013

Tur til det nordjyske

Min strikkeveninde, Berit, og jeg har i dag været på tur - en rigtig dejlig tur. Vi lagde ud med at besøge Designværkstedet i Aalborg. Der bliver man jo i godt humør allerede fra morgenstunden på grund af alle garnerne og farverne. Her er et lille udsnit af Designværkstedets Rowan-afdeling.


Jeg fandt noget Kid Silk Haze fra Rowan i en aubergine farve - det vender jeg tilbage til.

Herefter fortsatte vi til Hjørrings Perlestrik. En rigtig dejlig butik, hvor indehaveren, Dorthe, har lavet en række dejlige modeller i garnerne fra Knoll f. eks. SuperSoft og Coast. Jeg faldt for tørklæderne og købte et kit til dette tørklæde hæklet i firkanter, Squares:




og dette - hæklet i cirkler, Micro cirkler:



Dorte er efter min mening helt fantastisk til at sætte farver sammen.

Vi fortsatte mod Marianne Isagers forretning i Tannisby, men inden da skulle vi selvfølgelig lige forbi Isagers Outlet på Skagensvej, hvor Marianne Isager sælger udgåede garner og farver til nedsat pris. Hos Isager blev det til:


som skal anvendes til neverkont og bieser - en model fra A la Carte II. Endelig blev det til Alpaca I i en farve, der passer til min auberginefarvede Kid Silk Haze - jeg tror, den farve bliver et hit til efteråret:



Efter disse dejlige og udbytterige besøg blev det tid til et stjerneskud hos Cafe Fisk i Tannisby - det kan anbefales !

Hjemme igen ventede et knap så interessant projekt:


Jeg har pillet en række op og lukker nu af på begge stykker. Det betyder en kort bluse og et halsrør, istedet for en No. 29.  Jeg var ikke helt tilfreds med, at modellen var blevet så lang i kroppen - derfor dette drastiske skridt.

En dejlig solskinsdag i godt selskab !

Kirsten

3 kommentarer:

  1. Jeg forstår godt, du har trævlet noget af.
    Sikken en spændende tur i har været på, og lækre ting i har købt.

    SvarSlet
  2. Må man spørge til farvenr på Rowans garnet og Isager garnet? Min absolut yndlingsfarve og de to garner passer da virkelig godt sammen.
    Mange sommerhilsner fra Rie

    SvarSlet
  3. Det må man.....Isagers Alpaca 1 er i farve 36 og Rowans Kidsilk Haze er i farve 00641.
    Go' sommerdag
    Kirsten

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }