lørdag den 11. maj 2013

En medløber.....


opfattes normalt ikke som noget positivt  - læs bare denne definition: 

en person, der deltager i en bestemt aktivitet eller tilslutter sig et bestemt synspunkt uden at være personligt engageret, men ofte for selv at opnå en fordel

Hvis jeg nu sætter -tråd på ordet, får det jo en ganske anden betydning: medløbertråd.

Jeg fik idag mulighed for at komme både til Garnudsalg´s Åbent hus og til Uldfestival . Begge steder var der fyldt med mennesker, særligt i Saltum var det næsten ikke til at komme frem og tilbage for bare uldinteresserede. 

Heldigvis var der også fyldt med garn, der kan bruges som ....... medløbertråd. En medløbertråd giver nogle fine muligheder for at give ny struktur til et garn og til at bruge mit tynde favoritgarn på en ny måde.

Resultatet blev: 

Uld 17/2 købt hos Garnudsalg i en dejlig lys turkis farve, der kan strikkes med noget andet garn eller dobbelt: 



Morbærsilke købt hos Garnudsalg i en hvid, en grønlig og en gråbrun farve:



Garnet ser rigtig fint ud - så det glæder jeg mig til at prøve af. 

Alpaca købt hos Garnudsalg i en æggeskalshvid: 



Det garn kræver ikke flere kommentarer. Det er lækkert og utrolig anvendeligt. 

Merceriseret bomuld 34/2 købt hos Magiske Garner:



Garnet kommer fra Venne, og der er 50 gr. med 850 meter på en cone.

Som "rosinen i pølseenden" og til at sætte kolorit på - måske ikke ethvert strikketøj - så dog en farve, der ikke lader sig overse - 50 gr. Gullum fra Garnudsalg:



Til allersidst en strikkeskål købt hos Bruuns Keramik - så løber garnnøglet ikke væk, når der kommer den skønne sommerdag, hvor jeg sidder udenfor og strikker:



Således opmuntret vil jeg nu gå i krig med mælkebøtterne. Forsat god dag til dig og dine.

Kirsten

1 kommentar:

  1. . Jeg er også vild med "medløbere" så man kan " forme" sin egen garn..

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }