torsdag den 9. juni 2016

Garnstafet

Jeg skal til Garnstafet i Aarhus på lørdag. Jeg har endda købt stempelkortet, som med 6 stempler giver mig et lod i lodtrækningen om hovedpræmien. Sidst jeg deltog, nåede jeg rundt til alle de deltagende butikker og fik "fuldt hus" på stempelkortet. Det er ikke sikkert, at det lykkes for mig i år .... jeg har nemlig lokket min mand med, og han nyder helst Aarhus i et slentrende tempo som måske ikke helt svarer til stafettempo.


Jeg glæder mig særligt til at se Nordiske Maskers modeller hos Tøndering Strik. Det er helt anderledes at se modellerne i "levende live" i stedet for at se dem på hjemmesiden. Derudover glæder jeg mig selvfølgelig til at møde mange andre garnforbrugere. Ses vi ?


Mit tørklæde er færdigt - med et godt resultat.


Allerede nu overvejer jeg at lave et mere i en anden farveskala - måske en rød/orange ........ 

Tilbage i 1952 udgav Eivor Fisher bogen Svensk Broderikonst. Jeg har været så heldig at finde bogen med de 5 originale mønsterark og den originale æske i et antikvariat. Den var ikke billig - det indrømmer jeg - men for mig er den guld værd. Bogen tager afsæt i den traditionelle svenske broderitradition, som bliver omsat til et for 1950-erne mere moderne og enkelt udtryk. Der er mønstre og arbejdsbeskrivelser til 48 forskellige borderier, blandt andet duge, puder og tasker.


Der er i bogen flere farvefotos af broderierne - blandt andet af "Trädet", der er trykt på bogens forside, og "Slottet", der er trykt på æsken.


Der er dog flest sort/hvide billeder, blandt andet af broderiet "Gatan", som jeg er meget begejstret for. Motivet er broderet på en dug, hvor der i dugens midte er monteret et kniplet bånd. På hver side af båndet er broderet en række af stiliserede bygninger med træer. Broderiet er udført med hvidt navnegarn på hvidt hørlærred. Et muligt fremtidigt projekt ???

God aften
Kirsten




2 kommentarer:

  1. Ih... god tur til Stafetten. Jeg kommer ikke. Men glæder mig til at se billeder fra eventen...
    Der var du heldig at falde over sådan en skøn bog. Gaden er smuk og aldeles nutidig selvom bogen er fra 1952! Der er nye projekter til broderier på vej....

    SvarSlet
  2. Jeg bor i København og har desværre ikke adgang til garnstafetten, men jeg vil gerne med engang. Jeg lavede en bestilling hos garnkisten og fik info - det lyder som en dejlig udflugtsdag.
    Hvor er det en smuk dug med huse, jeg stemmer for at du går i gang ;-)

    SvarSlet

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }