begyndte fredag eftermiddag med et besøg på Danish Art Weavings lagersalg i Tylstrup. Mit mål var at finde garner til vævning. Jeg fandt hvidt bomuld og hvid viskose. Hvis ikke viskosen skal væves, tænker jeg, at garnet kan bruges som medløber til strik.
Jeg fortsatte til Garnudsalg, hvor jeg fandt et cone burettesilke - også i råhvid.
Her ses bomuld, burette silke og viskose.
Lørdag fik jeg samlet kropstykket med de to ærmer på min Vikingjakke - så nu er der rigtig mange masker på pinden.
I dag har jeg været sammen med brodøserne, hvor temaet var hør på hør. Jeg broderede på denne lille dug - hør på hør og hvidt på hvidt.
God søndag
Kirsten
Det ser ud til at være gode indkøb.
SvarSletJeg har ikke lagt mærke til vikingejakken før. Den er rigtig flot, og dejlige farver du strikker den i.
Det er en virkelig flot vikingejakke. Jeg er meget fascineret af din broderegruppe og jeres fælles udfordringer, det ser vildt lovende ud med din hør-hør konstellation
SvarSletHvor bliver det smukt dit broderi - jeg elsker hvidt på hvidt og lærte for mange år siden at brodere hulsøm på pudevår af min gudmor. Jeg føler mig ofte fristet til at genoptage broderiet, men er bange for at brede mig over for meget :-) Vikingjakken har jeg heller ikke set før - tror den må være et hyggeligt strikketøj - selvom der er mange masker :-)
SvarSlet