Jeg bliver simpelthen nødt til at strikke/hækle et projekt fra Nordiske Masker 3. Jeg er meget begejstret for den helt igennem velgennemførte måde, som Tine Rousing og Lone Gissel i et fint samarbejde strikker og hækler på.
Jeg har fra lageret taget:
1 tråd Nikolaj Garn i 100 % uld, råhvid farve 33
1 tråd 80 % uld og 20 % cashmere købt forrige år hos Garnudsalg.dk
1 tråd Blackhill Silk Mohair farve 11
og pind nr. 7:
Det giver en fin glatstrikning:
Jeg har også taget en hæklenål nr. 3 sammen med Nikolaj uld og uld/cashmere og hæklet stangmasker sammen med luftmasker og fastmasker i forskellige uldgarner fra lageret:
Det giver en fin struktur:
Det hele skal ende med at blive til Frakke 1 fra Nordiske Masker 3, hvor jeg dog vil lave ryggen ensfarvet.
Fortsat god søndag.
Det ser rigtig spændende ud - og meget inspirende. Jeg glæder mig til at følge arbejdet med din frakke.
SvarSletnøj - der blev jeg fristet ! - har nu netop bestilt hæftet og må virkelig prøve at lave denne Frakke ! super fedt at se den i din version med lys baggrund. Jeg er bestemt på nybegynder niveau med hensyn til at hækle - men den her den skal prøves :) tak for inspiration og jeg vil glæde mig over at have fundet din blog, så spændende ting du laver ... hilsen Gitte
SvarSlet